Du finder Lillesøster Is i det gamle andelsfrysehus på Anneksvej 3, Langetved, 6630 Rødding.
Vi sælger primært 1 liters bokse, hvor vi normalt blander to forskellige varianter i boksen. Er du på cykeltur eller ikke ønsker en hel liter, så har vi små bægre på 150 ml med en ske i toppen – Perfekt til at tage op til en dessert eller til cykel- eller gåturen.
Derudover er der engang imellem mulighed for at købe guf, ligesom man efter aftale kan bestille specifikke varianter til afhentning.
Man ringer op til det nummer, som står på døren. Derefter låses døren automatisk op, og man kan gå ind i rummet.
Når man har valgt sin is i fryseren, betaler man via MobilePay (på enten QR-kode eller nummer).
Vi har fundet ud af at dækningen ved nogen telefonselskaber ikke virker, så hvis det er tilfældet, så skriv nummeret ned og betal, når du kommer hjem.
Vi tillader os blot at følge op på telefonnummeret, hvis vi kan se, at vi ikke har modtaget betalingen indenfor 24 timer.
Bliv medlem af Lillesøster Is Facebookgruppen, hvor man løbende kan følge med i hvornår og hvad, der bliver fyldt op med i Lille Søster Is